Sorte tal på bundlinjen
Mange virksomheder arbejder meget bevidst med fastholdelse og rekruttering af kernemedarbejdere og dygtige medarbejdere. Alle er enige om at det er vigtigt for at opnå de sorte tal på bundlinjen. Der er også rigtig mange der henter hjælp udefra til at facilitere dette, og hele onboarding-processen bliver der også lagt stor vægt på. Dét giver god mening, da alt dette er med til at styrke sammenhold og vækst i både store og mindre virksomheder. Men selv om I har styr på dette, med alt hvad det indeholder af kompetanceafklaring og gode løn/pensionsaftaler kan det alligevel være svært at tiltrække og fastholde de dygtigeste medarbejdere.
Hvad afgør dit valg af arbejdsplads
Når man som kompetent jobsøger står med flere tilbud på hånden og de alle indeholder den gode løn, den gode karrieremulighed, den helt rigtig faglighed, hvad er det så der afgører hvilket job man takker ja til? Det er her jeg vil nævne den oversete faktor: Indretningen af jeres kontor.
I hverdagen tilbringer vi ca halvdelen af vores vågne tid på jobbet, og vi er tilbøjelige til at hænge en stor del af vores identitet og selvværd op på hvilket job vi har. Vi vil gerne være stolte af vores job og vi vil gerne kunne identificerer os med den virksomhed vi er ansat i. Derfor er indretningen en ikke så lille faktor, i valg af arbejdsplads. Hvad er førstehåndsindtrykket dvs. hvordan ser receptionen ud? Er den imødekommende, ryddelig, hyggelig eller er der rod i hjørnerne, dårligt lys og gamle slidte gæstestole?
“- derfor er indretningen én ikke så lille faktor,
i valg af arbejdsplads”
Mindst lige så afgørende er det hvordan møderummet, hvor jobsamtalen holdes, ser ud og opleves. Er der sammenhæng mellem det brand I gerne vil være og det udtryk møderummet har? Er der godt dagslys eller kunstlys, eller sidder en af jer med irriterende modlys så I ikke kan se hinanden? Det er alle disse og mange andre små detaljer der tilsammen danner det samlede indtryk som kandidaten tager med sig hjem, og som påvirker deres endelig beslutning om at takke ja eller nej til netop din virksomhed.
Små detaljer som medvirker til at danne det samlede indtryk
I forhold til at fastholde jeres kernemedarbejdere så er det også en god ide at se på hvordan resten af jeres kontor ser ud? Sidder alle i åbne kontorer eller sidder cheferne i eget kontor? Er der mulighed for at en medarbejder kan sidde på en anden måde end ved et hæve/sænkebord? Der er mange unge kandidater som ikke vil bryde sig om kun af have en traditionel arbejdplads. De tænker og arbejder måske bedst i en sofa, og de holder gerne møder både stående og liggende 😉 Kantinen er også en vigtig faktor! Er der hyggeligt i kantinen, er der god akustik og mulighed for at mødes uformelt? Er stolene rare at sidde i, og er maden og kaffen god? – Der er mange detaljer, små og store, som medvirker til at danne det samlede indtryk, som fremtidige og nuværende medarbejdere, kunder og investorer tager med sig.
Onboardingfaciliteter
Hvordan ser det ud på jeres kontor? Kunne det tænkes at I ville få lettere ved at rekrutere de dygtige ansatte ved at se på jeres omgivelser? Kunne du tænke dig at vi sammen gennemgår jeres onboardingfaciliteter, så kontakt mig gerne. Spaces by Friberg arbejder med at skabe trivsel via indretningen.