Dagslys og arbejdslys

For mange er november en hård måned at komme igennem. Vi ser solen ca 200 timer i juli og ca 50 timer i november, så vi trænger alle til at se solen noget mere lige nu, ingen tvivl om det. Men hvordan kommer vi igennem den mørke tid, på den bedste måde?
Det er en udfordring, for humøret at møde på arbejde, mens det endnu er mørkt og få fri når gadelygterne tændes, igen. Derfor er det vigtigt, at der er dagslys ved vores arbejdsplads, og når dagslyset ikke giver os lys nok, skal vi kunne supplerer med kunstigt lys på en hyggelig og effektiv måde. Alt efter arbejdstype ligger kravet på mellem 200 – 500 lux for arbejdpladsbelysning. Dagslyset skal kunne suppleres med både kunstig almenbelysning og punktbelysning.

Herunder har jeg listet de bedste måder at kompencere for det manglende dagslys,… men hvis det stadig ikke er nok, kan en dagslyslampe være en god investering. Forskning viser at 30 min ved en tændt dagslyslampe, kan ændre humøret i en positiv retning. Armaturets lystemperatur skal hedde 4000K.

Hvad er den bedste måde at supplere med kunstigt lys ved arbejdspladsen?

  • Det er en god idé at zoneopdele belysningen i større lokaler, så det er muligt at tænde og slukke for dele af belysningen.
  • Arbejdslamper er bedst for arbejdsmiljøet, når de har asymmetrisk lysfordeling, hvor lyset bliver sendt skråt ud til siden.
  • Loftarmaturer er gode, når de har direkte/indirekte belysning, hvor hovedparten af lyset bliver sendt nedad og en mindre del opad.

Der kan opstilles følgende krav til arbejdspladsbelysning

  • Som hovedregel skal der fra arbejdsrum være udsyn til omgivelserne gennem vinduer eller lignende.
  • Lyset må ikke blænde, give generende reflekser eller generende varme.
  • Både almenbelysning og punktbelysning skal være flimmerfri.
  • Vinduer skal have en afskærmning, som kan dæmpe det dagslys, som falder ind på skærmarbejdspladsen.
  • Lyskilder skal rengøres og vedligeholdes, ellers giver de ikke optimalt lys.

Find solen i november

Når solen endelig viser sig på himlen i november, så overvej om det er muligt for dig at komme ud og lade solen stråler ramme dig. Det kan være svært, men måske frokostpausen kan kortes ned og give mulighed for bare 10 min i solen. Det kan ændre din dag 🙂