Alt det vi omgiver os med påvirker os.

Jeg har altid været optaget af de ubevidste og de bevidste valg, vi som mennesker tager hver dag. Alt det vi omgiver os med påvirker os, om vi vil det eller ej. Naturen, byen, arbejdspladsen og vores hjem påvirker os, og får os til at gøre ting og føles os i en bestemt tilstand. Glad, stresset, træt, afslappet. Arkitektur og rumindretning påvirker også vores holdninger til andre mennesker, og giver os en opfattelse hvem de er. Det er jo en af grundene til at mange er optaget af hvordan deres hjem ser ud. Det samme gælder for vores opfattelse af en butik eller et firma. I samme sekund vi træder ind af døren, hos en virksomhed har vi dannet os et indtryk af hvem vi tror de er. Det er afgørende for om vi ønsker at gøre forretning med dem, eller om vi måske ønsker at være ansat hos dem.

Jeg synes ikke at alle virksomheder skal fremstå smarte, stømlignede og designede, måske de ikke er sådan, som firma, men det er vigtigt at være bevidst om hvilke  signaler vi sender til de mennesker der træder ind i ankomstarealet, så de bevidst, eller ubevidst, får den opfattelse af virksomheden som passer til, hvem vi er.